Rebecca Long-Bailey | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 22. september 1979 (44 år) Old Trafford, Storbritannien |
Politisk parti | Labour Party |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Manchester Metropolitan University, The Catholic High School |
Beskæftigelse | Advokat, politiker |
Arbejdssted | London |
Eksterne henvisninger | |
Rebecca Long-Baileys hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Rebecca Roseanne Long-Bailey[1] (født Long den 22. september 1979[2] i Old Trafford, Greater Manchester[3]) er en britisk politiker og medlem af Labour og tidligere advokat. Hun har siden 2015 været medlem af Underhuset valgt i kredsen Salford and Eccles.
Hun var i perioden 2016-17 en del af Jeremy Corbyns skyggekabinet med ansvarsområdet 'Chief Secretary to the Treasury' (skygge-vicefinansminister) og fra februar 2017 til 2020 skyggeminister for "Business, Energy and Industrial Strategy".
Hun stillede op som kandidat til posten som leder af Labour ved det valg til lederskab, der blev afholdt i 2020 efter at Corbyn meddelte, at han stoppede efter valgnederlaget i december 2019. Long-Bailey blev under valgkampen anset som en politiker, der ville videreføre Corbyns venstreorienterede linje, i modsætning til bl.a. Keir Starmer, der ønskede en mere midtsøgende politik. Starmer vandt afstemningen.
Efter nederlaget i forsøget på at blive Labours leder blev Long-Bailey i 2020 Starmers skyggekabinet skyggeminister for uddannelse. I juni 2020 delte hun imidlertid en artikel på sociale medier, der indeholdt beskyldninger om, at israelske sikkerhedstjenester havde trænet amerikansk politi i at benytte den teknink med knæ-til-nakke, der havde ført til George Floyds død i forbindelse med en anholdelse. Starmer betegnede artiklens indhold som "en antisemitisk konspirationsteori, og afskedigede følgelig Long-Bailly fra skyggekabinettet.[4] Labour havde under Corbyns formandstid været præget af intern uro om udbredt antisemitisme i partiet.[5]